I sidste indlæg satte vi spørgsmålstegn ved, hvorvidt en virksomhed vil kunne blive ved med at profilere sig på det faktum, at den blogger. Samtidig er vi dog i løbet af vores specialeskrivning blevet overbevist om, at webloggen er kommet for at blive som virksomhedskommunikationsmiddel, selv om den vil miste sin grad af nytænkning inden så længe.
Vi har allerede omtalt den ny type forbruger, der afspejler en bestemt adfærd og nogle bestemte forventninger hos virksomhedernes kunder, nemlig bl.a. autenticitet og fællesskabsfølelse hos dem, de køber deres produkter af.
Herudover nævner flere af de teoretikere, vi har brugt (heriblandt Claus Buhl i Det lærende brand, Levine m.fl. i The Cluetrain Manifesto og ikke mindst "The Scobleizer" himself, Robert Scoble), at i takt med denne ændring i forbrugsmønstre vil den traditionelle markedskommunikation langsomt blive mindre og mindre effektiv og mere og mere omkostningsfuld. Folk vil ikke længere finde sig i at blive sat i den anden ende af den "kanyle", virksomheder hidtil har brugt til at indpode målgruppen deres budskaber.
Leclerc omtaler også denne udvikling i sit indlæg fra d. 22. november, hvor han fortæller om en undersøgelse, der har påvist, at mens franskmændenes købelyst stiger, falder deres interesse for reklamer. Kun 25 % erklærer sig imod reklamer, men det er simpelthen fordi størstedelen af befolkningen stiller sig indifferente over for dem og finder dem banale. Leclerc understreger derfor, at virksomhederne nu virkelig må finpudse argumenterne og løfterne bag deres produkter og mærker, gøre dem mere troværdige og absolut ikke ignorere de nye sociale forventninger og de nye kommunikationskanaler (heriblandt internettet).
Det er så her, vi mener, at webloggen kommer ind, i og med at den ved at udnytte mange af internettets muligheder så som interaktivitet, dialog i real-time og nedbrydning af barrierer mellem mennesker, lever op til den nye forbrugers forventninger om autenticitet og fællesskab.
Derfor ser det ud til, at webloggen højst sandsynligt vil blive ved med at fungere som ideelt kommunikationsværktøj for virksomhederne, indtil (om nogensinde) der sker en ny "revolution" inden for forbrugeradfærd, eller der sker et drastisk skridt fremad inden for teknologien, og et nyt og endnu mere dialogvenligt medie opfindes...

Jeg er pt. ved at skrive et kapitel om den "nye forbrugertype", der i følge David Lewis i høj grad søger autenticitet i alt, hvad han/hun foretager sig, også når det skal besluttes, hvor vi lægger vores penge. I Lewis' bog, The Soul of the New Consumer, faldt jeg over følgende:

"De nye enspænderforbrugere kan via et engagement med en kommerciel organisation, hvis fællesarealer tilbyder mulighed for socialt samvær, på én gang nyde at være sig selv og alligevel være i selskab med venlige, ligesindede i behagelige omgivelser."

Er det denne fællesskabsfølelse, der i virtuel form, får os (for)brugere til at bruge vores dyrebare tid (Lewis skriver også om, at den mangelvare, der er kendetegnende for den nye forbruger, er mangel på tid) på at læse og endda kommentere corporate blogs uden umiddelbart at få noget ud af det selv? Eller...?