Hvorfor deltager vi på corporate blogs?
22. sep 2006 14:43, Thildekk
Jeg er pt. ved at skrive et kapitel om den "nye forbrugertype", der i følge David Lewis i høj grad søger autenticitet i alt, hvad han/hun foretager sig, også når det skal besluttes, hvor vi lægger vores penge. I Lewis' bog, The Soul of the New Consumer, faldt jeg over følgende:
"De nye enspænderforbrugere kan via et engagement med en kommerciel organisation, hvis fællesarealer tilbyder mulighed for socialt samvær, på én gang nyde at være sig selv og alligevel være i selskab med venlige, ligesindede i behagelige omgivelser."
Er det denne fællesskabsfølelse, der i virtuel form, får os (for)brugere til at bruge vores dyrebare tid (Lewis skriver også om, at den mangelvare, der er kendetegnende for den nye forbruger, er mangel på tid) på at læse og endda kommentere corporate blogs uden umiddelbart at få noget ud af det selv? Eller...?

